Der er nu gået nogle dage siden operationen i mandags. Billedet ovenover er fra lige da jeg var blevet kørt tilbage på stuen efter operationen 🙂 Stadig ret træt efter narkosen!

Men et par timer efter kørte vi hjemad igen. Jeg havde rigtig ondt i min mave efter fedtsugningen. Brystet mærkede jeg intet til. Men maven.. av.. jeg kan tydelig huske hvordan det var sidste gang, og denne gang var/er det helt det samme. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det, men det svier rigtig meget i maven. Jeg har ligesom fået nogle hudafskrabninger på indersiden af maven under operationen (hvilket er helt normalt efter en fedtsugning) og det er det der gør ret ondt. Jeg går med shapewearshorts under mit tøj, fordi maven skal holdes på plads, så den ikke risikerer at blive ujævn. Jeg skal gå med dem dag og nat i 3 uger og derefter 3 uger om dagen. Dem der har prøvet at have shapewear på ved helt sikkert hvor varmt og stramt det er! Jep.. 6 ugers opstramning.. Men jeg vil gerne have en pæn mave, så jeg overlever! Men altså. Jeg har ikke rigtig ondt når jeg ligger ned. Det er mere når jeg skal rejse mig fra at have ligget eller siddet eller når jeg griner, hoster eller nyser. Alt hvor mavemusklerne bliver brugt. Det gør avs. Men det bliver bedre dag for dag. Det går ret hurtigt faktisk 🙂

Jeg mærker slet ikke noget til brystet, hvor fedtet er sat ind. Jeg skal virkelig minde mig selv på, at jeg ikke på nogen måde må få tryk på mit højre bryst. Det er lidt nemmere at forholde sig til, når man kan mærke at det gør ondt. Nu er det bare sådan, at op til 80% af fedtet kan forsvinde ud i kroppen igen inden for de næste 3 måneder, hvilket jeg ikke håber sker! Lige nu er brysterne virkelig ens og flotte, så jeg håber ikke, at for meget af fedtet forsvinder. I så fald, så skal jeg igennem samme operation en gang til i februar måned. Men det vil jeg selvfølgelig helst undgå, så jeg krydser fingre for, at fedtet bliver hvor det skal 🙂 og det må I andre også gerne gøre 😉

Planen er, at jeg starter på arbejde igen på mandag og jeg glæder mig! Jeg er ikke så god til at ligge hjemme.. Der er dog nogle restriktioner. De første 4 uger må jeg ikke løbe, gå i fitness eller løfte over 4 kilo. Jeg skal derfor lige sørge for at passe lidt på, når jeg er på arbejde, men mon ikke det nok skal gå 🙂

Jeg vil sige, at det indtil videre er gået nemmere denne gang end jeg husker det fra sidst. Men det er nok også fordi jeg kendte til smerterne på forhånd 🙂

– Camilla

Relaterede indlæg

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *