
Som skrevet tidligere skulle jeg i dag til skanning på klinikken for kvindesygdomme på Skejby sygehus, fordi jeg for et par uger siden pludselig fik min menstruation tilbage. Kemoterapien satte mig i en kunstig overgangsalder, og jeg har derfor ikke haft menstruation siden jeg startede på kemoterapi. Min æggestok var så at sige gået i dvale. Jeg fik taget 9 blodprøver, som skulle vise, om der var aktivitet i min tilbageværende æggestok og om min hormonbalance var, som den skulle være. Det kunne jo i værste fald være kræft. Det viser sig, at det hele er super fint. Der er aktivitet i æggestokken – ikke meget, men der er da noget! Det kan betyde, at jeg får regelmæssig menstruation igen,...