Uddybelse af sidste blogindlæg

Okay..

Det gik meget meget hurtigt med at skrive mit sidste indlæg her på bloggen. Jeg sad faktisk i en bus på vej på arbejde, da jeg skrev det fra mobilen.

Men jeg vil gerne lige fortælle jer en historie. Historien om da Rasmus friede til mig.

Det var nemlig ikke et helt normalt frieri (findes der overhovedet sådan et??). Nej, jeg skulle til min sidste kemobehandling på Herning sygehus d. 17. juli 2015. En dag jeg havde ventet længe på. En etape var overstået og en ny med strålebehandling skulle til at begynde. Selvom det var en god dag, så var det faktisk også lidt vemodigt. Jeg skulle nemlig sige farvel til de super søde og tålmodige sygeplejersker på afdelingen, som nærmest var blevet mine venner igennem kemoen. Derfor havde jeg også sørget for masser af selskab, imens den sidste gang røde kemo løb igennem. Jeg havde nemlig både Rasmus, min mormor og min storebror med denne gang. Da kemoen var løbet igennem og jeg skulle til at op af sengen, så vi kunne komme ud og spise frokost, da stikker Rasmus sin ipad i hånden på mig, og beder mig om lige at se en lille film. Det var så en film, som han selv havde lavet, med billeder fra vores tid sammen samt små interne jokes og sådan. Da jeg havde set et par sekunder af filmen gik det op fir mig, hvad der var han havde gang i 🙂 Og så begyndte jeg at tude..! Da gik det så også op for min mormor, og hun begynde ligesom mig at græde. Det var sådan et rørende øjeblik, som var helt uventet. Selv sygeplejersken måtte gå om bag et gardin, da hun ikke kunne holde til det, som hun sagde. Da jeg endelig kunne få taget mig sammen og set filmen færdig satte Rasmus sig på knæ foran sengen og spurgte om jeg ville giftes med ham. Det ville jeg selvfølgelig gerne!! Derefter var vi ude og spise frokost og dagen blev pludselig helt fantastisk trods bivirkningerne fra kemoen.

Derfor var det også helt fantastisk, da vi d. 3. juni kunne sige ja til hinanden. Det var sådan en dejlig dag, som vi altid vil tænke tilbage på med en smil på læberne <3