Nu med silikonebryster

Hvorfor er det så svært?!

Jeg er blevet opereret 3 gange inden for de sidste 2 år. Alle gange har jeg haft det rigtig svært ved at tage plastret af og se såret indenunder. Jeg får det virkelig fysisk dårligt hver gang. Jeg får kvalme, bliver svimmel og begynder at græde. Men hvorfor?? Jeg er alle gange blevet positivt overrasket over hvordan det har set ud under plastret. Men jeg tror jeg har en eller anden forestilling om, at det ser helt forfærdeligt ud. Og så kan jeg bare ikke lide tanken om, at der er blevet skåret i mig. Men det irriterer mig, at jeg skal reagere sådan hver gang!

Efter mit bad i dag tænkte jeg, at jeg godt kunne tage de små strips af det ene af mine sår, fordi det allerede sad rigtig løst, så jeg ville lige skifte det. Det går også rigtig fint med at tage dem af – indtil der er 2 strips tilbage. Det havde blødt lidt fra såret efter operationen, så der var noget størknet blod, som strips’ne ligesom sad fast i. Og så fik jeg det ellers skidt og måtte få Rasmus til undsætning, så han kunne pille dem af. Jeg var ellers lige så  stolt af, at jeg selv kunne, men det kunne jeg så ikke alligevel. Jeg blev svimmel og ked af det. Jeg bliver ked af det ud af det blå og jeg kan ikke sige hvorfor. Men jeg bliver lidt sur på mig selv over det, for jeg synes ikke det er noget at græde over. Men det er bare den reaktion der kommer, og jeg tænker det må være noget psykisk ovenpå det hele. Men når det sker skal jeg bare lige slappe lidt af, og så får jeg det helt fint igen. Kroppen er mærkelig nogle gange..

– Camilla 

IMG_0192

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Nu med silikonebryster