I morgen er en rigtig stor dag!

En helt fantastisk sommerferie

I går kom min kæreste og jeg hjem fra den bedste ferie vi nok nogensinde har haft. Vi var en uge på Kreta på en rigtig godt All inclusive hotel (Sunrise Village i Platanias). Vejret har været fantastisk hele ugen og vi oplevede også en hel del. Vi er ikke de type mennesker, som kan ligge en hel uge ved poolen uden at komme ud og opleve så meget andet. Nej, vi skal helst opleve noget, og helst hver dag 🙂 Vi kan godt ligge ved poolen et par timer eller fire, men så skal der også ske noget. Det er simpelthen for kedeligt. Og så får man jo også sol, selvom man laver andre ting 🙂

Vi tog en tur til Chania, hvor vi spiste frokost ved den super flotte havn og gloede butikker i den gamle by. Vi gik selvfølgelig også mange ture i Platanias hvor vi blandt andet spillede minigolf (hvor jeg desværre tabte) og airhockey (hvor jeg desværre også tabte..). Vi havde ca. 300 meter ned til byen og 450 meter til stranden. En iøvrigt hel fantastisk strand med det klareste lyseblå vand. Der er lidt klipper i vandet, men når man kommer forbi dem er der sandbund.

Vi tog på en af rejseselskabets udflugter – Turen til Samaria kløften. En heldagstur, hvor vi blev hentet ved hotellet kl. 06.00 og kørt ud til kløften. Vi startede med en gå kl. 08.00. De første 4 km går man på trapper lavet af de løse sten, hvilket betyder at man skal passe på hvor man træder. Der er dog et gelænder, men det er meget ustabilt, så det skal man nok ikke lige læne sig op ad. På de 4 km går man fra 1250 højdemeter til 0, og man kan endda mærke det lidt i ørerne. Kløften er 12,8 km i alt og så er der derefter 3 km på en “landevej” ind til samaria byen. Det var en rigtig rigtig flot tur, samtidig med at det var sindssygt hårdt og ikke mindst varmt! Jeg vrikkede rundt på mine fødder rigtig mange gange, så jeg fik meget ondt i mine ankler undervejs. Derudover fik jeg meget ondt i tæerne, fordi mine fødder blev skubbet helt frem i mine sko, da det gik så meget nedad. Det kan ses på mine tæer nu! Da vi kom til nok ca. de 8-9 km begyndte jeg at blive træt og ville bare gerne snart ud af den kløft. Jeg tænkte også flere gange undervejs på, at jeg ikke ville kunne have gået den tur for et år siden. Dengang blev jeg forpustet af at gå op ad trapper til 1. sal. Derfor er jeg også ret stolt af at have gennemført turen og gået HELE vejen! Jeg havde mit pulsur på, og det viste at vi havde gået ca. 25 km den dag! De 12,8 km er nemlig i fugleflugt, men man går ad snoet stier hele vejen. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at vi stadig har smerter i benene her 4 dage efter.

Dagen efter Samariaturen havde vi lejet en ATV hele dagen. Vi kørte en tur ud til Kissamos, hvor tog ned til stranden. En rigtig flot strand (uden klipper), hvor mange lokale bader. Da vi kom var der kun 3 andre på stranden end os. Det var som om det ikke var så overrendt af turister, som i Platanias. Det var mega lækkert og vi fik også taget en dejlig dukkert i havet. Derefter kørte vi ud til et sted, som Rasmus kendte (han har været guide på Kreta for 5 år siden), hvor vi spillede bowling. Det var en idé vi ikke lige havde gennemtænkt, da vores ben og baller var mega smadret efter Samaria. Men vi tog et enkelt spil (som jeg også tabte..). De havde også en airhockey bord, så det skulle vi da lige spille igen (her tabte jeg også..). Jeg har ikke været så heldig med de spil der på turen.. Til gengæld kunne jeg da vinde et par kortspil på hotellet.

Men alt i alt har vi havde en rigtig skøn ferie. Det er også 3 år siden vi sidst var afsted, og efter de sidste 1 ½ år med kræft halløj hele tiden, så var det meget tiltrængt.

kreta ferie

 – Camilla

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

I morgen er en rigtig stor dag!