En lidt øv dag..

Hjemme igen

Hej igen!

Det er længe siden sidst, men det er der en god grund til. Jeg har været på skiferie 🙂 Jeg havde glædet mig rigtig meget til at komme afsted på min første skiferie nogensinde. Køreturen til Wagrain i Østrig var rigtig lang, men da vi endelig nåede frem ankom vi til et rigtig hyggeligt hotel. Den første dag skulle jeg på skiskole i 4 timer. Det var rigtig sjovt og lærerigt, men hold på hvor gjorde det ondt i benene!! Vi skulle gå rigtig meget på skiene den dag, hvilket bare gjorde rigtig ondt i lægmusklerne, og jeg måtte sætte mig et par gange undervejs. De efterfølgende dage hyggede vi os på skiene og fik en masse motion undervejs 🙂 Jeg lærte at komme ned ad bakken uden at vælte! Men så blev jeg syg.. Jeg fik feber, diaré, hovedpine, ondt i halsen, havde ingen stemme og hostede konstant. Vi tog til lægen i Wagrain som mente, at jeg havde fået en luftvejsinfektion og skulle have antibiotika. Derudover måtte jeg ikke stå mere på ski. Det havde jeg dog heller ingen kræfter til længere, så det var helt forståeligt. Men det betød, at jeg den efterfølgende dag måtte blive på hotellet mens de andre var ude og stå på ski. Jeg havde det bare så skidt, og så var det bare vildt kedeligt at ligge på hotellet hele dagen. Dagen efter (vores sidste dag) synes jeg at jeg havde det en smule bedre, og valgte at tage med de andre op i liften. Ikke for at stå på ski, men bare for at komme ud og se lidt. De sidste par dage i ferien fik jeg også problemer med betændelse ved en visdomstand. Det var hævet og gjorde vildt ondt. Det betød også at jeg ikke rigtig kunne spise noget – det gjorde simpelthen ondt helt op i øret, når jeg åbnede munden. Da vi kom hjem fra ferien tog jeg til tandlægen, som sagde at den skulle tages ud, hvilket jeg jo egentlig godt var klar over. De skyllede den også med klorhexidin, og nu kan jeg heldigvis spise igen. Jeg skal ind og have den fjernet d. 23. februar. Da jeg ikke kunne spise noget særligt i en uge i alt var jeg også helt nede på energi, og har sovet meget af tiden. Derfor har jeg heller ikke haft overskud til at skrive på bloggen 🙂 Men det har jeg nu! Men ja, det blev ikke helt den ferie jeg havde regnet med, men i den tid jeg var frisk var det rigtig hyggeligt. Hvis jeg skal være helt ærlig, så var det nok for tidligt at tage sådan en tur. Det er trods alt kun et halvt år siden jeg fik min sidste kemo. Min krop er ikke 100 % på toppen fysisk endnu og det samme gælder mit immunforsvar. Jeg håber rigtig meget på, at vi kan komme afsted til et varmt sted i sommerferien – det kunne jeg godt bruge 🙂 En dejlig ferie til Kreta, bare Rasmus og jeg ♥

Feriens 1. dag

Feriens 1. dag

     – Camilla 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

En lidt øv dag..