1. kontrol

I tirsdags d. 20. oktober skulle jeg til min første kontrol 3 måneder efter kemoen. Mandag aften begyndte jeg at blive rigtig nervøs. Jeg spillede UNO med min kæreste, men kunne slet ikke rigtig koncentrere mig om det, da mine tanker var et hel andet sted.

Rasmus havde fri hele tirsdag, så han ville tage med ind til kontrollen. Vi tog toget ind til Herning, og skulle ind på Onkologisk Afdeling – Det samme sted, som jeg fik kemobehandling. Jeg håbede lidt på, at jeg ville møde nogle af de søde sygeplejersker fra afdelingen, som havde været med under mit kemoforløb. Det kom dog desværre ikke til at ske, da vi skulle være i et venteværelse i den anden del af bygningen. Jeg synes vi sad rigtig længe i det venteværelse. Det gjorde vi sikkert ikke, men jeg var rigtig nervøs. Jeg har altid været rigtig dårlig til at gå til eksamen, fordi jeg bliver alt for nervøs og glemmer hvad jeg skal sige. Det var den samme følelse jeg havde, da vi sad i venteværelset og ventede på lægen. Jeg havde rigtig ondt i maven og kunne ikke slappe af. Jeg havde været så dum at se en film 2 dage forinden om en ung kvinde, som fik brystkræft – blev helbredt – og fik tilbagefald et andet sted i kroppen lidt efter. Den film hjalp bestemt ikke på min nervøsitet!!

Lægen kom endelig – han hed Bo og virkede rigtig flink ved første indtryk. Han startede stille og roligt med at snakke med os om, hvordan jeg har det og hvordan det hele er gået med antihormonpillerne osv. Jeg har heldigvis ikke rigtig nogen bivirkninger fra antihormonerne – det er rigtig skønt, når jeg skal tage dem i så mange år (mindst 10 år). Jeg havde et par dage inden kontrollen fået taget en blodprøve. Det tager de normalt ikke inden en kontrol, men jeg skulle have det for en sikkerhedsskyld, da mine levertal tidligere havde været for høje. Det er dog helt normale nu – YES! 🙂 Det var næsten min største bekymring. Derefter skulle han mærke på mit ar, det andet bryst, under armene og på min lever – alt så også helt normalt ud her. Til sidst lyttede han til mit hjerte og lunger, og igen var alt normal. Jeg fik nogle flere antihormonpiller, så jeg har til det næste år, og så kunne vi tage hjem derefter. Det var en stor lettelse, og det første vi gjorde, da vi var kommet ud fra lægens kontor var, at give hinanden en HighFive! 🙂 JEG ER STADIG KRÆFTFRI! Men vi tog ikke hjem. Vi tog en hyggetur til Herning Centret, hvor vi fik frokost og osede. Det endte med at blive en rigtig god dag 🙂

-Camilla