En skøn dag!

En dag med fart på :-)

Hej hej 🙂

Jeg har i dag været en tur på Jyllandsringen med #Ungkræft . Jeg går ikke specielt meget op i biler, men tænkte at jeg ville tage med for hyggens skyld. Det viste sig at være en god idé, for det har været en rigtig dejlig dag. Vi var 10 unge mennesker, som mødtes ved Jyllandsringen kl. 12. Jeg cyklede derud!! (Læs: MEGET stolt!) Der er 9 km hver vej 🙂 Det hele var arrangeret af Motorsport for Life, som viste os rundt på hele pladsen, hvor vi fik lov til at snakke med racerkørerne og sidde i bilerne/på motorcyklerne. Det var ikke kun os fra Ungkræft, men også en masse børn fra Børneafdelingen i Viborg, som var med til arrangementet. Det var skønt at se, hvor glade børnene var for at være med. Man kunne virkelig se, at det var en stor oplevelse for dem. Det var total luksus – vi fik pølser, sodavand og vingummier. Jeg havde ellers selv taget lidt mad med til dagen, men det var i hvert fald ikke nødvendigt! Da vi havde været rundt på pladsen og hilst på b.la. Jan Magnussen, skulle vi ud midt på banen og holde kørernes flag. Vi skulle holde deres flag på banen – så skulle kørerne køre hen til flaget med deres navn på, og så fik publikum lov til at komme ind på banen og hilse på kørerne. Derefter så vi racerløbet fra midten af banen. Selvom jeg ikke interesserer mig for motorsport, så var det faktisk meget spændende at se 🙂 Og så er det igen bare skønt at være sammen med nogen, som står/har stået i samme situation som mig. De har nemlig alle selv haft kræft. Jeg havde mødt et par stykker af de andre før, men de fleste kendte jeg ikke. Men det gode ved ungkræft er, at man straks føler sig velkommen. Man føler sig ikke som “den nye i klassen”, og det er  virkelig skønt. Jeg har haft en dejlig dag 🙂

Hvad synes i jeg skal skrive om på bloggen næste gang?? 🙂

– Camilla 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

En skøn dag!