Jeg er så glad i dag

Halløj!

Jeg er total glad i låget i dag 😀

Jeg begynder at kunne se vejen tilbage til det normale liv, som det var, før jeg fik kræft (det er et ret stort ord egentlig..). Jeg har haft en uge med rigtig trælse eftervirkninger fra strålebehandlingerne, men nu det bliver bedre og bedre for hver dag der går. Jeg fik et ordentligt brandsår, som var knaldrødt – nærmest svedent brunt – og det skallede og gjorde vildt ondt. Jeg kunne ikke holde til at have tøj på overkroppen i 3 dage. Nu er det ved at være noget bedre. Det væsker ikke længere (det var SÅ klamt!!), nu er det bare lidt rødt og skaller helt vildt. Lidt ligesom skæl på en fisk :b  Jeg kan sagtens have tøj på, men vil endnu ikke bruge min protese, da jeg er lidt bange for at genere huden mere end højst nødvendigt. Men hva’, det generer ikke mig at gå rundt med kun 1 bryst.

Jeg er begyndt at træne i Sundhedshuset 2 gange om ugen igen. Jeg blev lidt hindret i at træne ordentligt under strålerne, da min arm ikke lige ville det, som jeg gerne ville have den til.. Men nu er jeg i gang igen, og det er SÅ fedt! Jeg kan virkelig se fremskridtene. Jeg kan cykle! Det lyder måske ikke som noget helt vildt, men det er det altså for mig. Mine muskler, især i benene, blev så smadret af kemobehandlingerne. Jeg fik smerter i benene efter 100 meter på cyklen eller bare ved at gå op ad trapper. Nu kan jeg cykle uden at få smerter med det samme og trapper går som en leg. Den anden dag gik jeg på trapper op til 2. sal helt uden problemer!

I morgen skal jeg til samtale med min sagsbehandler på jobcentret. Jeg skal snart starte på arbejde igen! Det bliver vildt spændende at høre, hvad hun tænker om startid og arbejdstid og sådan. Jeg glæder mig til at starte igen. Bare det at komme ud blandt mennesker igen. Men jeg håber jeg får en plan over starttidspunkt osv. i morgen 🙂

Mit hår.. ja, mit hår er på vej tilbage igen. Nu er det 2 måneder og 4 dage siden sidste kemo (tiden er gået så sygt stærkt!!), og det begynder at ligne noget. Eller som Rasmus siger: “Nu ligner det en dreng, der er blevet klippet lidt for kort.” Han er altså bare for skønt til at opmuntre mig 😀

 

– Camilla