Graviditeten - nyd det eller?

Fødslen skulle pludselig sættes i gang

Hej

Jeg vil godt fortælle lidt om hvordan forventningerne til fødslen pludselig blev ændret.

Jeg havde som tidligere skrevet termin onsdag d. 19. juni, og det var ligesom den dato vi havde at gå efter. Jeg skulle føde vaginalt og uden igangsættelse med mindre jeg gik over tid.  Men nogle uger inden termin blev planen en anden. Jeg blev gjort opmærksom på, at min mor havde født et dødfødt barn, som døde inde i maven i tiden hun gik over terminen. Men ikke nok med det, så har min mormor også fået en dødfødt barn. Da vi fik det af vide blev vi bekymret! Der er ikke noget arveligt over det, men vi blev virkelig bange for, om der skulle ske noget med vores lille mirakelbaby. Vi snakkede derfor med en jordemoder om det, som mente at det ville være fornuftigt at sætte mig i gang før tid, men det var ikke noget hun kunne bestemme. Men hun skrev hvad vi snakkede om i min journal, og så kom vi ind til samtale med en fødselslæge på Skejby. Han var rigtig rar at snakke med, og han kunne godt forstå vores bekymringer ved at gå over tid. Normalt bliver man ikke sat i gang før man er gået over termin. Men vi lavede en plan med ham om, at jeg skulle komme ind til tjek 2 uger før termin, for at se om det ville være forsvarligt at sætte mig i gang. Hvis det ikke var tilfældet, så skulle jeg komme igen ugen efter, hvor jeg så under alle omstændigheder ville blive sat i gang. Det var rart at gå derfra og føle at der nu var lavet en plan.

Vi mødte op på Skejby til vores aftale 2 uger før termin. Vi kom ind til en anden læge, en vi ikke havde set før. Hun undersøgte mig og lavede en skanning, hvorefter hun sagde, at der ikke var nogen grund til at sætte mig i gang. UNDSKYLD HVAD?! Jeg var helt målløs – vi havde jo lavet planen med den anden læge? Men ifølge hende, så kunne han altså ikke bare tage den beslutning. Der var jo intet galt med hverken barnet i maven eller mig. Nej, det var jeg godt klar over, men det var den der tanke om, at der kunne se noget så pludseligt, som skræmte mig. Havde jeg ikke mærket spark i et par timer, så prøvede jeg alt for at få hende til at sparke, så jeg kunne mærke at der var liv. Men hun ville altså ikke gå med til at sætte fødslen i gang. I stedet ville hun sørge for at det ville blive taget op på en lægekonference den efterfølgende morgen, hvorefter jeg ville blive kontaktet i løbet af formiddagen.

Da klokken var 13 havde jeg stadig ikke hørt noget, og jeg ringede derfor derind. Jeg fik beskeden at de nok skulle ringe, når de kom til mig i “bunken”. Klokken 15.30 blev jeg utålmodig og ringede derfor igen, men fik samme svar.

Lige omkring kl. 16 ringer en jordmoder så endelig til mig! Nu havde jeg så også kun ventet hele dagen jo… Hun fortæller mig, at det var blevet besluttet, at fødslen IKKE skulle sættes i gang. Jeg blev ked af det og frustreret, og måtte give telefonen til Rasmus, da jeg ikke kunne snakke med hende. Han sagde til hende at jeg var meget ked af den beslutning de havde taget, og forklarede hende hvordan jeg havde det. Frygten for at miste vores baby, frygten for at skulle slås helt ned, ligesom dengang jeg fik kræft. Hun lyttede til det hele, men sagde at hun jo bare var den der skulle give beskeden videre. Hun var ikke den der havde taget beslutningen. Da samtalen var slut sad vi begge og sagde ikke rigtig noget til hinanden. Jeg havde bare sådan en tom følelse i kroppen. Følelsen af ikke at blive hørt.. Det var sådan en rutchebanetur. Først var der forståelse og så var den der pludselig ikke alligevel. Det var ubehageligt, at de forskellige var så uenige. Men vi måtte ligesom bare finde os i, at jeg altså ikke ville blive sat i gang, og så måtte det jo bare være sådan.

Men! Dagen efter (fredag) blev jeg så helt uventet ringet op af en læge fra Skejby. Hun var blevet informeret om, at vi ikke havde været glade for deres beslutning. Hun var rigtig sød at snakke med, helt stille og rolig og lyttende. Hun synes ikke deres beslutning var fair, når det var sådan jeg gik og havde det. Så vi lavede en aftale om, at jeg kom ind mandag d. 10. juni med henblik på at blive sat i gang alligevel. Jeg turde ikke helt tro på det, så vi valgte at lade være med at fortælle det til nogen, før vi havde været derinde om mandagen.

Vi mødte op på Skejby som aftalt. Jeg bliver endnu engang undersøgt, og der bliver besluttet, at jeg skulle sættes igang med piller. Yes! Så kom jeg i hvert fald ikke til at gå over tid. Jeg skulle tage 1 pille hver 2. time. Allerede et par timer efter den første pille begyndte jeg så småt at få nogle veer. Mandag aften er det ret regelmæssigt, og vi ringer til fødegangen. Hun mente ikke at jeg var i aktiv fødsel ud fra de oplysninger hun fik i telefonen, men de ville godt lige undersøge mig alligevel. De havde bare ikke lige en fødestue ledig, så vi blev sendt til Horsens.. Vi kom ind til den sødeste jordmoder, som tog sig god tid og undersøgte alt. Jeg var ikke i aktiv fødsel – faktisk langt fra! Hun kunne dog se, at der var sket en lille smule, så jeg fik nogle smertestillende piller, så jeg kunne få lidt søvn om natten og så kørte vi hjem igen. Vi var hjemme 02.30 og havde en aftale på Skejby igen kl. 07.15, så det var lidt hårdt for os begge! Det blev besluttet, at jeg skulle have en dag mere på pillerne, og det var en god dag. Jeg mærkede næsten ingenting den dag, så vi hyggede os egentlig bare herhjemme. Onsdag morgen kl. 07.15 var vi igen på Skejby til undersøgelse. Her fik vi beskeden, at de nu godt kunne tage vandet. Shit mand! Så ville vores lille pige snart være ude! Der var bare lige det problem at de ikke havde en ledig fødestue….. Så vi måtte komme igen kl. 12. Det var en vild tanke, at vi ikke kom hjem igen før vi havde vores lille baby med!

Vi kom tilbage til hospitalet, og mit vand blev taget sådan lige lidt over 13, og så startede det hele ellers. Selve fødslen og hvordan det efterfølgende gik skriver jeg om i mit næste indlæg 🙂

//Camilla   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Graviditeten - nyd det eller?