Vi er SÅ glade, det er helt ubeskriveligt! Hvor er det altså bare vildt at tænke på at vi skal være forældre til juni. Mor og far. Efter 9 år sammen og gift siden juni ’17.

Det er faktisk et lille mirakel. Et planlagt lille mirakel kan man vel godt kalde det (?). Tilbage i juni 2018 valgte jeg at stoppe/holde pause med mine tamoxifen piller (antiøstrogen piller), med henblik på at vi ville forsøge at lave en baby 🙂

Vi snakkede med flere læger om det, da der nok altid vil være bekymringer omkring dét at stoppe med tamoxifen grundet at min brystkræft var en østrogenfølsom form for kræft. Men lægerne fortalte at flere studier faktisk viser, at det er en god ting for kroppen at blive gravid, at det faktisk på en måde beskytter kroppen – ved ikke lige hvordan jeg skal forklare det..? 🙂 Men i hvert fald var det ikke farligt for mig at blive gravid.

Til gengæld tvivlede lægerne på, om det ville kunne lade sig gøre på den naturlige måde, eller om det skulle gøres på ‘reagensglas’ måden eller om man som den helt 3. måde skulle prøve at sætte noget af det æggestokvæv jeg har liggende i fryseren på Rigshospitalet tilbage i mig igen for at få det til at lykkedes. De sidste 2 ting blev dog aldrig en mulighed, da jeg i oktober måned tog en positiv graviditetstest! Vi troede ikke det kunne være rigtigt, men det gør man vel aldrig i sådan en situation? 😉 Men jeg kontaktede lægen og vi kom ind til en samtale. Her spøger lægen mig så “Hvornår har du sidst haft din menstruation?”. Et spørgsmål, som jeg af gode grunde ikke rigtig kunne svare på. Jeg har nemlig ikke haft en regelmæssig cyklus siden jeg startede på tamoxifen pillerne. Jeg har nok haft menstruation en gang ca. hver 2. måned, men ikke noget regelmæssigt. Derfor kunne vi ikke vide hvor langt jeg var henne og jeg fik derfor en henvisning til en tidlig skanning i Viborg. Her kunne de se, at den var god nok. Der var et lille hjerte der slog og jeg var i 7. Det var meget uvirkeligt, og det hele gik så stærkt at Rasmus desværre ikke kunne være med til den skanning. Men han har skam være med til de næste 2, som vi indtil videre har været til. Den næste er på torsdag, og vi glæder og til at se den lille igen. Til den sidste skanning var vi så heldige at få kønnet af vide og vi ved derfor at det er en lille pige der er på vej 🙂

Pga. mit tidligere kræftforløb bliver jeg/vi fulgt ekstra tæt gennem graviditeten. Vi får ekstra skanninger for at sikre, at både baby og jeg har det godt igennem det hele. Det er rigtig rart, at der bliver holdt ekstra øje. Med min sygdomshistorie ligger bekymringerne hele tiden i baghovedet. Ja, baby skal selvfølgelig have det godt inde i maven, men det skal jeg som kommende mor virkelig også! Jeg har da bestemt en angst indeni for om kræften kunne ske at komme tilbage, men det er en angst, som altid vil være der. Det fylder ikke i min hverdag heldigvis for det, men det er noget som altid ligger i baghovedet, hvis jeg føler noget et galt. Derfor er det også rart og trygt at jeg altid har et sygehus i enten Herning eller Aarhus jeg skal ringe til, og som tager mig seriøst, hvis jeg føler noget er galt. Jeg er bestemt ikke interesseret i at sætte et barn i verden, som skal vokse op uden sin mor. Det har jeg selv prøvet, og derfor sidder det også lidt i mig herunder graviditeten. Og det er jeg også sikker på, at det gør i resten af min familie.

Derfor er det også vigtigt for mig at sige, at jeg har det rigtig godt! RIGTIG godt faktisk! Indtil videre har jeg haft en forholdsvis nem graviditet og jeg er i uge 20 nu = halvvejs lige om lidt! Jeg har tidligere haft et par uger med kvalme, men kun 2 dage med opkastninger. Jeg bliver indimellem ramt af en super super træls og vild dunkende hovedpine, som kan slå mig helt ud af kurs, men det varer somregel kun en dag og så er jeg frisk igen. Det rammer mig, når jeg har haft en lang arbejdsdag dagen før, så det hænger jo nok sammen.. træthed.. Men ellers kører det hele som det skal 🙂 Jeg tabte mig næsten 5 kg i starten, da jeg grundet kvalme ikke rigtig havde lyst til at spise særlig meget. Jeg har efterfølgende taget næsten 2 kg på igen, så samlet set har jeg altså stadig tabt mig. Men det er helt okay, jeg er sikker på at kiloene nok skal komme her i den sidste halvdel, når den lille pige rigtig skal til at vokse!

Vi glæder os til at møde lille baby M (Uhh, hvad mon M’et står for??) til juni. Vi hygger os rigtig meget med at gå og forberede og købe babytøj osv. Og med at vænne os til vores nye tilværelse som forældre 🙂

– Camilla

Relaterede indlæg

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *