3 år efter og operation på tirsdag

D. 17 Februar.. det er en dato, som er lidt mærkelig for mig og nok altid vil være det. D. 17. februar 2015 var nemlig en dag jeg aldrig glemmer. Dagen. hvor lægen fortalte mig, at jeg havde fået kræft.. Det var en meget underlig og trist dag! Jeg glemmer aldrig samtalen med lægen, som ikke kunne snakke så godt dansk og derfor rodede rundt i ordene. Jeg glemmer aldrig den ventetid vi havde da mine forældre skulle komme fra silkeborg til Viborg – en ventetid hvor Rasmus og jeg sad i et rum med en læge og en sygeplejerske, som ikke rigtig vidste hvad de skulle sige samtidig med at jeg bare var ked af det hele.. Jeg glemmer aldrig da vi sidder i bilen og Rasmus ringer til min familie og venner og fortæller, at jeg havde fået kræft, mens jeg selv sad og græd ved siden af. Jeg glemmer aldrig køreturen hjem fra Viborg sammen med Rasmus, hvor vi kom til at snakke om, at jeg faktisk kunne dø af det her.. Det føltes som en lang og hård tur hjem! Jeg glemmer aldrig dengang jeg ringede til min bedste veninde fra folkeskolen og fortalte at jeg havde fået kræft – hun bankede på døren 5 minutter efter! ? Jeg kan huske at jeg fik en hulens masse papirer med hjem, som omhandlede aftaler om ct-scanning, undersøgelser, operation mm. Tiden mellem beskeden og min operation (3 dage) husker jeg ikke så godt. Jeg kan dog tydeligt huske, da jeg dagen efter at jeg havde fået beskeden om kræft, skulle ind og snakke med min chef på mit arbejde. Min verden var brudt sammen og jeg skulle sygemeldes fra min arbejde, som jeg elskede. Nu er det 3 år siden at det hele startede, og hold nu op, hvor er der sket meget på den tid!!

Jeg har været igennem kemo, stråling og utallige operationer, men jeg har det rigtig godt! Jeg savner mine bryster, som de var før, men jeg er kræftfri og i live, og det er altså det vigtigste. Jeg er endnu ikke helt færdig med at få rekonstrueret mine bryster. Jeg skal faktisk opereres igen på tirsdag. Denne gang er det samme operation som sidst, hvor jeg skal have taget noget fedt fra min mave eller mine lår og sat op i brysterne, for at give noget mere fylde. Som det ser ud lige nu, så er de meget uens. Jeg mangler især noget fylde på den ene side ovenover mit implantat, og det er det de vil prøve at gøre noget ved på tirsdag. Det er heldigvis en ret lille operation, som jeg har prøvet før, så den er jeg ikke så nervøs for. Jeg krydser bare fingre for, at det bliver noget pænere!

I aften skal jeg mødes med nogle skønne mennesker fra Ungkræft. Vi skal ind og se Disney On Ice, hvilket nok skal blive rigtig hyggeligt 🙂

Jeg håber I har en rigtig god weekend

Skriv endelig en kommentar, jeg ser dem alle 😉