Hvad sker der med mit øje?

Ingen hjælp at hente…

klam mad

Jeg har været et smut forbi lægen i dag til en snak om 2 ting: Mulighederne for at blive henvist til en diætist og mit irriteret øje.

Jeg blev målt (174 cm) og vejet (79,5 kg.) ved lægen og fandt derved frem til min BMI, som hed 26. Den ligger lige over kategorien normal. Grænsen skiller ved 25, så jeg er faktisk i kategorien overvægtig. Men det var jeg nu også godt klar over inden jeg kom derind. Men men men.. Man kan altså kun blive henvist til en diætist eller få anden hjælp, hvis man ligger i kategorien “Fed”, hvor ens BMI skal være over 30. Min læge fortalte, at jeg skulle tage 16 kg. på, for at opnå en BMI over 30. Men det har jeg selvfølgelig ikke lyst til, så jeg må i gang selv, med hjælp fra Rasmus herhjemme. Jeg vil simpelthen ikke selv betale for at komme til en diætist. Jo, hvis vi havde pengene til det, men de vokser jo altså ikke på træerne.. I hvert fald ikke hos os! 🙂

Så jeg må selv i gang. Jeg fik nogle råd af lægen om, at hurtigt ville kunne tabe mig, ved at spise mere. Ja, det lyder fuldstændig åndssvagt, men hvad han mente var, at jeg skal spise 5-6 gange om dagen, da det vidst nok øger forbrændingen. Derudover skal jeg holde mig fra hvidt brød, pasta og ris, men det er ting, som vi i forvejen stort set ikke spiser herhjemme. Men det med at spise så mange gange om dagen, det skal jeg godt nok vænne mig til! Normalt spiser jeg bare morgenmad, måske lidt frokost og så aftensmad. Men nu har jeg lavet mig en stor madpakke til i morgen, og så skal det prøves af. Det handler nok mest af alt om tilvænning. Derudover skal jeg sørge for ikke at sidde stille efter et måltid, hvilket man jo tit kan komme til efter aftensmaden. Men en lille aften-gåtur er en rigtig god ting, som jeg skal prøve at holde fast i. Når vejret er godt er det altså også bare rigtig skønt at gå en aftentur i skoven! Jeg er meget spændt på at se, om det kommer til at hjælpe på mavsen. Jeg skal nok prøve at holde jer opdateret om, hvordan det går med det hen ad vejen.

Med hensyn til mit røde øje, så skal jeg se, om det ikke forsvinder af sig selv i løbet af en uges tid. Hvis ikke, så skal jeg ringe til lægen igen, og så kan jeg få noget medicin til det. Men han sagde, at det bare virkede lidt irriteret, og at jeg bare skal sørge for at give det tid til selv at falde til ro. Jeg skal altså ikke skylle det med saltvand, som jeg ellers tidligere har gjort. Men det kunne jeg jo ikke vide på daværende tidspunkt.. Jeg prøvede bare at lindre det lidt 🙂

– Camilla 

P.s. Billedet er fra da jeg var indlagt på AUH efter min rekontruktion af brysterne i april måned. Jeg har aldrig fået så dårlig mad på et hospital, som jeg fik der. Det så aldrig særlig indbydende ud – og så var jeg der i næsten en uge!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Hvad sker der med mit øje?