Kræftens Bekæmpelse

BRYSTER!

Ja, så er jeg her igen 🙂 Det går rigtig godt! Jeg får stadig saltvand i brysterne hver uge, og nu er de oppe på henholdsvis 340 ml. og 240 ml. Der kan MAX komme 400 ml. i proteserne, så der er ikke langt endnu 🙂

13393297_10154362140455649_599996069_n

Det begynder at se rigtig fint ud. Jeg begynder at få bryster igen 🙂 Men hvor synes jeg altså at det er lidt træls, at de er så asymmetriske. De er overhovedet ikke ens, og det bliver de heller ikke før efter den endelige operation, hvor de “rigtige” implantater bliver sat ind. Det er først der de kan lave den rigtige form. For lige nu sidder det venstre bryst ret langt ude ved min arm mens det andet sidder rigtig fint hvor det skal. Og nå ja, så er der jo selvfølgelig også en størrelsesforskel..! Men herregud, jeg ved jo at de bliver lavet om senere.

Men det der med at skulle på sygehuset og have sprøjtet saltvand ind i brysterne – det er jeg altså ikke den store fan af! Jeg synes det er sådan en nærmest ulækker følelse samtidig med at jeg synes det ser klamt ud, når brystet bliver “pumpet op”, for det er hvad det ligner. Man kan se, hvordan brystet vokser mens vandet kommer ind. Det er i hvert fald ikke noget jeg som sådan glæder mig til hver gang.. Og så alligevel, for jeg synes det er fedt nok bagefter, når de er blevet større, men kan bare ikke lide det imens de gør det. Og så er det altså ret svært at kigge væk, når sygeplejersken står helt oppe i hovedet af en 🙂

– Camilla  

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Kræftens Bekæmpelse