Jeg savner mit hår… !!
Hold op, hvor synes jeg det går langsomt med det hår altså! Nu er jeg kommet igennem alle behandlingerne, er på vej tilbage til der normale liv og så vil jeg gerne bare se normal ud igen 🙂 Og så savner jeg bare mit lange hår.. Men jeg må nok leve med at være korthåret i et par år.
Her er et par billeder, lige for at sætte det hele lidt i perspektiv:
Jeg kan selvfølgelig godt se, at det er på vej men jeg er meget utålmodig! Jeg savner følelsen af, at køre fingrene igennem det lange hår, at sætte det op, at flette det ja, bare det at rede håret med en hårbørste. Jeg har prøvet på at gøre det allerede, men det er bare slet ikke den samme følelse 🙂 Mine øjenbryn er heller ikke skide hurtige til at vokse ud.. Mine vipper er egentlig kommet sådan okay, men brynene er da næsten usynlige.. Men jeg må nok bare prøve at have lidt mere tålmodighed alligevel.. Det kommer nok en gang 🙂
– Camilla
Ingen kommentarer endnu