Så er det tid

Jeg er halvvejs i mål!

Halli halløj – så er jeg tilbage 🙂

Så galt det den 3. Kemo og jeg var igen klar på at skulle ligge med kvalme i flere dage. Det var D. 8. Maj og min kærestes fødselsdag. Jeg havde arrangeret en hyggelig morgen med lækker morgenmad og overraskelser 🙂  Rasmus blev overrasket på sengen af sin mor og jeg, som sang den smukkeste fødselsdagssang (ironi kan forekomme). Han blev meget overrasket!

Derefter tog vi alle 3 til Herning, hvor jeg som altid får min kemoterapi. Der skulle vi mødes med min kære mormor, som også gerne ville være med. Hun havde også en lille gave med til Rasmus – det var meget hyggeligt 🙂  Vi skulle ind og tale med en læge inden behandlingen, fordi behandlingen var blevet udskudt en uge. Det har dog ingen betydning for selve behandlingen, men meningen er, at der skal gå 3 uger mellem behandlingerne og ikke 4, som der nu var gået de to andre gange. Det er fordi mine hvide blodlegemer ikke rigtig kan følge med, og de skal være inden for det normale tal, for man igen giver kemoen. Af den grund skulle jeg denne gang have en lille sprøjte (neulasta) med hjem, som Rasmus skulle give mig i maven dagen efter behandlingen. Det er et stof, som stimulerer de hvide blodlegemer. Det skulle så gøre, at jeg kan få næste behandlingen D. 29. Maj.

Der var fyldt på kemostuen med 3 pårørende og mig selv, men det var rigtig dejligt at have dem alle med! Det kan godt være lidt kedeligt at få kemo, så det er altid godt med noget selskab 🙂

Efter denne kemobehandling havde jeg kvalme de første 2-3 dage. Derefter havde jeg nogle muskelsmerter i nakke, ryg og skuldre i et par dage. Det er bivirkninger efter neulasta’en, og det kan aftages ved hjælp af panodiler, så det er ikke så slemt. Efter en lille uges tid var jeg igen helt frisk, og det er bare helt fantastisk efter at have været lidt nede i de dage.

Det er vigtigt, at jeg sørger for at komme ud og gå en tur hver dag i de dage, hvor jeg har det skidt. Det kan være rigtig svært, men det har hjulpet meget, at vejret har været så fint! Har taget lidt billeder fra nogle af turene.


Med hensyn til slangen i min arm fik jeg desværre af vide, at jeg ikke må få den taget ud 🙁  Det må jeg ikke, fordi de ikke kan finde en åre i min underarm, som de i stedet kan bruge. Det er lidt noget øv, men jeg må jo bare leve med den de næste par måneder. Så må boblebadet jo bare vente!!

Det alt for denne gang

– Camilla

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Så er det tid