Kemo rimer på kvalme...

Svar på den genetiske test

Så kom det spændende svar fra genetikerne endelig! Jeg havde selvfølgelig håbet på, at det ikke var genetisk, men det var det desværre.

Nu skal jeg forklare det, så godt som jeg kan  🙂  Det skal lige siges, at det stadig ikke er 100% sikkert, at det kommer fra min mors side af familien – det er bare det mest sandsynlige, og det er derfor det der regnes med, indtil alle er testet.

Når man bliver født får man 2 gener kaldet Brca1 og Brca2. Det er gener, som alle mennesker har i kroppen, og som bekæmper brystkræft. Br = breast og ca = Cancer. Hos min mor var det ene af disse gener i stykker, og det andet fungerede som det skulle. Hos min far fungerer begge gener, som de skal. Man arver et gen fra hver forældre, og jeg har så arvet et raskt gen fra min far, og desværre det ødelagte gen fra min mor. Det betyder, at min moster, onkel og mormor nu skal testes, for at finde ud af, om det kommer fra den side. De mener pt. at det muligvis kommer fra min morfar. Når man har det ødelagte gen er det ikke ens betydning med at man får brystkræft. Men man har en øget risiko for at få det, da genet ikke kan reparere kræftcellerne.

For mig betyder det, at jeg også har en øget risiko for æggestokkræft, da det er det samme gen. Jeg skal derfor til regelmæssige undersøgelser af den æggestok, jeg har tilbage. derudover skal jeg have fjernet min sidste æggestok, når jeg en gang har fået de børn, som jeg vil have. Men så skal jeg heller ikke bruge den længere, så det går nok  🙂

Det var ikke det svar, nogen af os i familien havde ønsket, men vi havde dog forventet det. Men det betyder også, at jeg ikke overhovedet skal gå og tænke over, hvorfor det lige har ramt mig. Jeg har ikke gjort noget forkert, jeg har bare været uheldig og fået det forkerte gen. At det så bryder ud i så tidlig en alder er yderst sjældent! Det er selvfølgelig trist og stadig rigtig uretfærdigt, men nu hvor jeg har det, så handler det bare om at blive rask igen. På torsdag skal jeg til kemo nr. 3 og så er jeg halvvejs i kemoterapien. Jeg glæder mig til at få en normal hverdag igen. Jeg glæder mig til at komme på arbejde igen og lave det, som jeg er god til  🙂  Jeg glæder mig til ikke at blive betragtet som syg, og som en der skal taget hensyn til hele tiden. Jeg glæder mig til at kunne sige, at jeg har bekæmpet kræften!!

Men jeg skal og vil holde fast i de positive ting. Jeg er snart halvvejs i behandlingen og har det godt. Jeg har masser af tid til alle mine kreative sysler. Det er forår, og dejligt vejr til de daglige gåture i skoven. Jeg har en fantastisk kæreste, som støtter mig på alle måder, når jeg lige har fået kemo og har det skidt. Jeg har far, som jeg elsker rigtig højt, og som altid er der, når jeg ringer. Jeg har en familie, som altid har tid til at snakke, hvis jeg har brug for det 🙂

– Camilla

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Kemo rimer på kvalme...