Det burde det i hvert fald! For lidt over en uge siden, torsdag d. 9. april, fik jeg min kemo nr. 2 ud af 6. Da jeg ikke havde særlige bivirkninger efter den første gang, var jeg ikke så nervøs, da jeg troede, at jeg skulle forvente det samme. Men dagen inden kemoen blev jeg rigtig (læs: virkelig meget!) forkølet. Jeg ringede ind til sygehuset for at høre, om de stadig ville give mig behandlingen, når jeg havde det så skidt. Men jeg fik bare af vide, at når jeg nu ikke havde feber, så gjorde det ingenting. Så jeg møder op på sygehuset sammen med Rasmus torsdag morgen kl. 9:00 til den planlagte kemo. Min sygeplejerske (jeg har den samme hver gang) kommer og fortæller os, at vi lige skal have en samtale med en læge inden behandlingen. Det bliver jeg lidt nervøs over, for det havde jeg ikke fået af vide på forhånd. Men det skulle jeg, fordi kemoen var blevet udsat en uge, og så skulle vi snakke om “Hvad der så skal ske”. Det var en meget kort samtale, men den var nok vigtig. Eller.. ej, det tror jeg den var  🙂  Lægen fortalte, at de ville sætte min kemo-dosis ned, så jeg ville få en dosis, som var 25% mindre end den sidste. Det ville også betyde færre bivirkninger, og jeg tænkte: “Færre bivirkninger?? Så får jeg jo INGEN!! :-)” Meeeeen det kunne jeg så ikke lige regne med.

Jeg fik min kemobehandling, og det var egentlig rigtig hyggeligt. Jeg havde stuen for mig selv det meste af tiden (der er plads til 2 på hver stue) og dermed også sygeplejersken. Min sygeplejerske hedder Jette, og hun er rigtig god at snakke med om sygdommen og behandlingen, men også om alle mulige andre ting. Det giver en tryghed, at blive mødt af den samme sygeplejerske hver gang  🙂

IMG_0139

Efter behandlingen tog vi på Bones i Herning og spiste frokost og hyggede os. Derefter besluttede vi os for at nyde det dejlige vejr, og spiste en is på havnen i Silkeborg med Rasmus’ mor. Det var rigtig skønt, at sidde i solen og hygge, men jeg kunne mærke trætheden trænge sig på. Vi tog derfor hjem, og jeg fik kvalme lige som vi  trådte ind ad døren! Jeg gik i seng med en spand ved min side, da jeg hele tiden fik de der sammentrækninger i halsen, som når man skal kaste op. Der kom bare aldrig noget op. Sådan havde jeg det on/off i 3-5 dage efter behandlingen, og min forkølelse blev samtidig værre. Ikke nok med at jeg havde kvalme, jeg var også konstant svimmel og træt. Det var som om, at jeg havde tømmermænd i næsten en uge! Og det er desværre stadig ikke helt væk.. Jeg har ikke længere kvalme, og er heller ikke svimmel mere, men er derimod stadig rigtig forkølet og har ond bag øjnene.. ! Og nu når mig immunforsvar bliver ødelagt af kemoterapien, så kan det desværre tage et stykke tid at slippe helt af med det  🙁

Den næste kemo skal jeg have d. 30. april – JEG ER NÆSTEN HALVVEJS!!   😀

– Camilla

P.S. Jeg gemmer lige oplægget om protese lidt endnu.

Relaterede indlæg

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *