Så er der ikke længe til min 2. kemobehandling, som er på torsdag d. 2. april. Det betyder, at jeg snart er en tredjedel gennem behandlingen! Men hvad er mine tanker egentlig om kemoterapi?

Jeg går tilbage i tiden til den dag for ca. 3 uger siden, hvor jeg sammen med min kære mormor sad overfor en sygeplejerske og en læge, som fortalte mig om min behandling med kemoterapi. De fortalte, at kemoterapi dræber hurtigt voksende celler, og da kræft er hurtig voksede celler, giver det god mening, at jeg skal have det. Jeg skal have 3 forskellige slags kemoterapi med 3 ugers mellemrum mellem hver gang. De 2 af dem skal jeg have sammen de 3 første gange, og det sidste stof skal jeg have alene de 3 sidste gange. Der er nogle generelle bivirkninger ved alt kemoterapi, som er kvalme, opkastninger, hårtab, påvirkning af immunforsvaret og slimhinde irritation, hvilket betyder tør hals, øjne og mund. Der er også rigtig mange andre bivirkninger, men disse er bare de mest almindelige. Derudover er der ekstra bivirkninger ved det tredje stof, som jeg skal have de sidste 3 gange. Det er et stof, der hedder Docetaxel, også kendt som Taxotere. Det kan give nogle mere trælse bivirkninger som muskelsmerter, nervepåvirkning, allergisk reaktion, åndenød, fald i blodtrykket, negleforandringer, væskeophobninger i kroppen og nedsat følelse i hænder og fødder. Jeg sidder på den anden side af bordet og kan slet ikke rumme alle de informationer i mit hoved. Jeg kan huske, at jeg får en klump i halsen, og føler at jeg skal kaste op. Det var rigtig ubehageligt, at sidde der og høre om, hvad der kan ske med min krop, når jeg får den behandling. Derudover kæmpede jeg stadig med at forstå, hvorfor jeg skulle have behandling, når jeg jo ikke havde kræft længere. I mit hoved skulle man kun have kemoterapi, hvis man havde kræft. Og jeg havde jo ikke kræft længere. Jeg havde lidt en følelse af, at jeg skulle have behandling, fordi de ikke var sikre på, at kræften var væk. Men det var slet ikke sådan det var, og det ved jeg også godt i dag, nu da behandlingen er startet. Jeg skal have kemobehandling for at forebygge, at kræften vender tilbage. Men den dag, kunne jeg slet ikke rumme alle de informationer. Og ikke nok med det, så blev jeg til sidst også informeret om, at kemoterapi var et tilbud, som jeg selv kunne bestemme, om jeg ville have. Om jeg havde lyst til at få kemo?? Nej tak! Jeg havde da bestemt ikke lyst til det, men tør man sige nej?? Jeg turde i hvert fald ikke, så jeg takkede ja til behandlingen. Efter samtalen fik jeg stukket et papir i hånden omhandlende kemoterapi, som jeg skulle læse derhjemme og oven i købet skriver under på, at jeg havde læst. Jeg tænker, at det er noget de gør, så de ikke kan komme i klemme på nogen måde, hvis I forstår.

Nu er det snart 3 uger siden, at jeg fik min første ”sjus” sprøjtet ind i armen. Jeg var total klar på, at nu skulle jeg ligge og kaste op i en uge og have det virkelig dårligt. Men jeg blev positivt overrasket. Jeg havde min kæreste med, og min far overraskede mig, ved at sidde i venteværelset da vi kom. Han var cyklet fra Silkeborg til Herning sygehus for at være med – CYKLET!! Det er jeg stadig imponeret over 🙂

Vi sad og snakkede og pjattede, mens jeg fik behandlingen igennem en slange i min overarm, som jeg fik sat i 2 dage før. Den skal sidde i min arm under hele behandlingen, men da den ikke generer og er til at skjule, så gør det ingenting. Som jeg før har skrevet, så havde jeg heldigvis ikke særlig mange bivirkninger. Men da kemoterapi ikke kun dræber kræftceller, men også de raske celler, så er det meget normalt, at få det værre efter hver behandling, da det er flere og flere raske celler der rammes. Men jeg er ved godt mod, og hvis det går lige så godt efter på torsdag, så har vi besluttet os, at vi skal på kæreste-tur til Berlin nogle dage i uge 16 🙂   Det ville være skønt, at komme lidt væk fra det hele!

Så kryds fingre for mig på torsdag kl. 14.00!

– Camilla

P.s. Jeg er så småt ved at vænne mig til at være skaldet 😀

IMG_0033 (1)

Relaterede indlæg

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *